Jacob Ask, født 1985

Jeg er opvokset på landet med masser af marker og plads til diverse udskejelser, hvilket ret tidligt fik mig til at interessere mig for alt hvad der har med motorer og mekanik at gøre.

Jeg blev første gang, mere eller mindre ved et tilfælde, introduceret for drifting i 2008 til en afdeling af SDS på Århus havn.

Sporten og hele energien omkring, fangede min interesse og gav mig lyst til at finde ud af om det var noget for mig, så jeg købte i 2011 en BMW, svejsede bagtøjet, smed den på en trailer og kørte til Fredericia.

Min plan var egentlig at det bare skulle være billigt og ikke noget voldsomt seriøst, men mere vil ha mere og sporten er nu, som for så mange andre driftere blevet en livsstil.

Theis Holm, født 1980

Jeg har siden min barndom altid interesseret mig for biler og motorer. Jeg startede med at køre markræs hjemme, hvor jeg fik min første bil som 12-årig.

Siden begyndte jeg at køre lidt rally i Skandinavien i årene 1998-2000, i en Toyota Supra MKII og en Toyota Celica.

Min interesse for drift startede til SDS på Århus havn i 2008, hvor jeg sammen med min team kammerat blev fascineret af den meget publikumsvenlige og action fyldte sport.

I 2011 købte min team kammerat sin E36 coupe og vi fik sammen sat den op til drift. Efter at have fungeret som en fast del af teamet i 1,5 år og været til en del drift arrangementer som mekaniker var det en naturlig udvikling at jeg måtte have min egen drifter, hvilket resulterede i købet af Supraen. Den er stille og roligt er blevet bygget op hen over vinteren 2012-13 for nu at være klar til 2013.